Til et effektivt arbejdsmiljø

 

Webasto varmere giver optimale arbejdsbetingelser selv ved ekstremt lave udendørstemperaturer og sikrer mandskabet driftsklare maskiner. Som markedsledende i verden udvikler og producerer Webasto to typer af varmere: Luft og vandbaserede varmere med en bred vifte af funktionaliteter og varmekapaciteter.

 

Hvorfor en vandvarmer?

Kolde motorer arbejder ineffektivt og anvender mere brændstof. Dette betyder højere omkostninger til såvel brændstof som vedligehold.

Webastos vandvarmer integreres i motorens eksisterende kølevæskekredsløb og kan dermed forvarme væsker, komponenter og motorblok op til driftstemperatur, før arbejdet påbegyndes. Via køretøjets integrerede varmesystem anvendes, kan den opvarmede kølevæske samtidig bruges til opvarmning af kabine/førerhus. Systemet sikrer driftsklart materiel fra start uanset  udetemperatur. Samtidig er det ikek længere nødvendigt at lade materiellet køre i tomgang for at opretholde kabinetemperaturen i forbindelse med pauser.

Webastos sortiment af vandvarmere dækker fra 4 til 35 kw.

 

Hvorfor en luftvarmer?

Luftvarmere er hurtige og relativt billige at installere, da der ikke kræves tilkobling til det eksisterende varmesystem. Varmeren installeres i førerkabinen, fragtrummet eller hvor behovet for varme måtte være. Varmeren suger luft ind udefra og varmer det op direkte i varmeren, før det blæses ud i kabinen. Varmeren afgiver en behagelig varme fra det øjeblik, den startes.

Luftvarmeren kan bruges til forvarmning af køretøjer inden arbejdsstart, under driften eller til opvarmning i forbindelse med pauser eller andet stop. 

Webastos Air Top varmere er designet til hurtig og driftsøkonomisk kabineopvarmning. Airtop varmerne fås med varmekapacitet fra 2 til 9 kw men kan også bygges sammen i systemer, såfremt varmebehovet er højere.

 

  
  
Webasto Thermo & Comfort Denmark A/S

Islevdalvej 180

DK-2610 Rødovre