Webasto - fremskridt og tradition

 

Webasto er en familieejet virksomhed, som blev grundlagt i 1901 med hovedsæde i Stockdorf nær München. Webasto har siden grundlæggelsen sat teknologiske standarder og sætter nye igen og igen.

 

Nuværende virksomhed

Virksomheden, som har udviklet og fremstillet produkter til bilindustrien i mere end 75 år, er blandt verdens 100 største leverandører til bilindustrien og er en af Tysklands top 15 leverandører til bilindustrien. I 2013 havde Gruppen en  omsætning på 2,5 milliarder euro og beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere på verdensplan.

 

 

 

Lokationer på verdensplan

Always close to the customers

Webasto er repræsenteret i mere end 50 lande verden over – 30 af disse med produktion. I Tyskland har Webasto produktion af  folde- og soltagssystemer i Utting ved Ammdersee og i Schierling nær Regensburg. Verdens største produktionssted af varmesystemer findes i Neubrandenburg. Forretningsenheden Webasto-Edscha Cabrio producerer cabrioletløsninger i Hengersberg og Regensburg. Af andre produktionssteder i Europa kan der nævnes Frankrig, Italien, England, Rumænien, Slovakiet, Holland og Portugal.

Virksomheden grundlagde sit første internationale produktionssted tilbage i 1974 i USA nær Detroit. Det første asiatiske datterselskab med produktionsfaciliteter, blev åbnet i Japan (Hiroshima) i 1978. Webasto har været aktiv i Korea via joint venture med Webasto Dongshee siden 1988. I Kina er Webasto ligeledes aktiv og har nu siden 2001 i takt med væksten nu 10 produktionssteder.

 

OEM & Eftermarked

Webastos kernekompetencer omfatter udvikling og produktion af komplette tag og konvertible tagsystemer til biler såvel som  opvarmning, køling og ventilationssystemer til biler, erhvervs- og specialkøretøjer, autocampere og marine. Webasto tilbyder også bilvarmere og soltage til eftermontering og har med dette forretningsområde et internationalt samarbejde med virksomheder og forretningspartnere. Eftermarkedsprodukterne installeres og serviceres af lokale servicepartnere.

Med en lang tradition som leverandør til bilbranchen har  Webasto opnået en know-how, som der med stor fordel kan drages nytte af på andre markeder. Et eksempel er skydetagene til marineområdet. På denne måde har Webasto nu i mere end 100 år udviklet innovative produkter og finder stadig nye potentielle markeder.

 

Innovationer og teknologisk førende

Thermo Top Evo

Webasto sætter konstant nye standarder for bilbranchens folde- og soltagssystemer. Et eksempel er at i 2000 blev produktporteføljen udvidet med endnu et forretningsområde og blev hermed også leverandør af cabrioletsystemer. Webasto var den første til at producere et 5-delt metalfoldetag med indbygget glasskydetag til VW Eos.

Webasto sætter også standarden, når det kommer til brug af nye materialer. Virksomheden fik sit eget kompetencecenter i Schierling nær Regensburg i 2003, hvor innovative tagkomponenter af polykarbonat er blevet produceret der siden 2007.

Webasto investerede i 2013 45 millioner euro i en række nye projekter for at udvikle letvægtsteknologien. Med en ny produktionshal og ekstra faciliteter, har Webasto nu en produktionskapacitet på en million polycarbonat komponenter om året. En af de største udfordringer som bilindustiren i øjeblikket står over for er en reducering af køretøjernes brændstofforbrug. Det er derfor, at letvægtsdesign og brug af materialer som polycarbonat stadig bliver mere og mere vigtige. Selvom Webasto er markedsledende inden for brændstofdrevne bilvarmere og tilskudsvarmere  til biler, så betragter Webasto elektrisk mobilitet som en vigtig søjle i vækststrategien. For at få adgang til og udvikle dette marked udviklede bilindustriens leverandør i 2012 et højeffektivt elektrisk betjent varmesystem til hybrid- og elbiler, der opvarmer kabinen under kørslen. Serieproduktion af denne enhed starter i 2015 i Neubrandenburg.

 

Vækst gennem opkøb

I januar 2010 blev Edscha AGs forretningsområde inden for tagsystemer og Webastos cabrioletløsninger til ét fælles forretningsområde Webasto- Edscha Cabrio. I august 2010 blev cabrioletforretningen fra Karmann i Nordamerika overtaget med placeringer i USA og Mexico.

I april 2012 overtog Webasto aktierne i Diavia Srl fra Delphi Italia Automotive Systems S.r.l. Diavias produktsortiment omfatter klimasystemer til mini-og midi busser, ambulancer og off-road køretøjer. Dette opkøb blev efterfulgt med overtagelsen af den tyrkiske klimaspecialist Gaspa i Tyrkiet i januar 2014, som er det næste skridt for at udvidde kundebasen i de vigtige vækstmarkeder. Med de to opkøb har Webasto udvidet sin produktportefølje væsentligt for kundetilpassede varme- og kølesystemer ét sted fra.

 

Et blik tilbage i historien

Lokation Stockdorf 1908

Hvorfra kommer navnet Webasto? Denne idé kom fra virksomhedens grundlægger Wilhelm Baier senior i 1908, da han flyttede sin virksomhed med stempeldele, ledninger og varmere fra Esslingen til Stockdorf lige uden for München. Navnet stammer fra intialerne Wilhelm Baier, Stockdorf.

Flytningen til Bayern, som er baseret på det første boom i cykelindustrien tidligt i det sidste århundrede, var nødvendig for at kunne være i nærhed af kunderne. Webasto fokuserede mere og mere på tilbehør som hjul, fælge og kædeskærme, og mange af kunderne befandt sig på det tidspunkt i Italien. Da bilen begyndte sin verdensomspændende triumf i trediverne i det tyvende århundrede, blev Webasto forvandlet til leverandør til bilindustrien. Projektet begyndte i 1932: Wilhelm Baier opførte det første automotive foldetag, som der kunne åbnes eller lukkes ved blot et par enkle trin. Kun tre år senere, skabte han en såkaldt "bil frisk-luftvarmer" til vandkølede motorer, som  senere blev berømt under navnet "Flüstertüte".

For flere detaljer omkring Webastos historie, besøg venligst: www.webasto-group.com

  
Lokationer worldwide

Se vores internationale Webastolokationer.

  
Webastos historie

Læs mere om Webastos succeshistorie.